Undervisningen

Undervisning på Silkeborg Højskole har et helt andet udgangspunkt end den undervisning, man møder på ungdomsuddannelser.

Udgangspunktet her er interesse, nysgerrighed og engagement. Højskolelærerne sætter rammerne, men som højskoleelev er man i høj grad med til at forme indholdet. Den gode undervisning sker i en vekselvirkning mellem engagerede og nysgerrige elever og en fagligt kvalificeret og imødekommende højskolelærer, der sigter efter den gode nuancerede dialog.

Her bliver du ikke målt og vejet, her giver vi aldrig karakterer af nogen art, men her opfordres du til engageret deltagelse med udgangspunkt i, hvem du er, og hvordan du ser verden.

På højskolen har vi opdelt fagene i tre kategorier: Hovedfag, Eksistensfag og Valgfag.

Hovedfag
Du skal vælge ét af følgende 5 hovedfag:
Kunst, Friluftsliv, Idræt og Vandsport, Musik og Politik

Eksistensfag
Du kan vælge to eksistensfag. Vi udbyder bl.a. filosofi, religion, psykologi, økologi, pædagogik, kommunikation og sociologi.

Valgfag
Du skal vælge 3-4 fag. Der er fag inden for mange forskellige fagretninger som fx: Musikgarage, Skrivekunst, Ølbrygning, Keramik og Adventure Race.

Andet fagligt program i ugeskemaet:
TorsdagsTema: En god times oplæg fra en højskolelærer om fx filmmusik,  ølbrygning, musik, kunst eller naturfaglige emner. Her er alle højskolens elever samlet om det samme.

Faglig Fredag: Hver uge byder på nye og udfordrende oplevelser inden for skiftende fagretninger. Fx: Politisk debat, naturvandring, street art, kajak- eller kanotur.”

Studievejledning: I løbet af højskolesemesteret annonceres der løbende studievejleding, der både er mulighed for at snakke med hinanden og få hjælp fra studievejlederen om vejene til din fremtid. Der bliver i samme forbindelse mulighed for individuelle samtaler.”

Fagene på højskolen

Du sammensætter dit eget højskoleophold af hovedfag, eksistensfag og valgfag.

Hovedfag: Kunst

Kunst bevæger sig i spektret mellem idé og eksperimenter til opøvelse af håndværk og klargøring af udstillinger.

Hovedfag: Friluftsliv

Med rejse til Norge. Det midtjyske Søhøjland pirrer vores sanser og udfordrer os, og vi mærker naturens rytme og skiftende farver.

Hovedfag: Idræt og vandsport

Vil du forbedre din kondition og udvikle dig kropsligt og personligt? Så er det her faget for dig!

Hovedfag: Musik

På musiklinjen kan du udvikle dit talent, dit øre for detaljer i musik, instrument-færdigheder og din brede musikalske forståelse.

Hovedfag: Politik

Alle har ansvar. Fordomme skal prøves af i den virkelige verden, for sådan bliver de til holdninger.

Eksistensfag

Du kan vælge to eksistensfag, når du sammensætter dit højskoleophold. Se listen over eksistensfag.

Valgfag

Du kan vælge tre-fire valgfag og fokusere på din interesse eller brede dig ud. Se listen over valgfag.