Autentisk rejseoplevelse
Drømmer du om at møde en anderledes kultur og en fascinerende verden? Har du lyst til at rejse sammen med andre unge?
På en 2 måneders rejse kommer du uden for de normale rejseruter og bor lokalt i små landsbyer. Du kommer under huden på mennesker med en fremmed kultur og deltager i en hverdag under helt andre livsvilkår.
Du kan ikke redde verden, men du kan gøre en lille forskel
Gennem frivilligt arbejde kan du gøre en forskel ved at være til stede, tage del i dagligdagens gøremål og give en hånd med i udviklingsprojekter. Projekterne arbejder med forældreløse børn, børnearbejde, undervisning, HIV/aids, sundhed, landbrug, vandprojekter, menneskerettigheder og miljø.
Ud over rampen
Du gør også en forskel, når du hjemme igen forbereder en oplysningskaravane sammen med de andre på rejseholdet. Med fotos, film og hands on-oplevelser fra rejsen turnerer I rundt i Danmark for at skabe opmærksomhed om de livsvilkår, I har oplevet under rejsen.
Fag og kvalifikationer
Du bliver klædt godt på til rejsen i løbet af 4 – 5 måneders undervisning på U-land. Her får du viden om rejselandet, kulturmøde, etnografi, udvikling, international politik og globalisering.
Ved at rejse ud kan du gøre dit sabbatår til et kvalifikationsår. Mange arbejdsgivere foretrækker unge, der har erfaring fra udlandet. Også uddannelsesinstitutionerne lægger vægt på udlandsophold.

