Sociologi

Vi er vant til at forstå det eksistentielle som noget, det hører til individet, men sociologien taler i dag om, at der findes ’eksistentielle epidemier’. Diagnoser er med andre ord ikke noget, vi bærer rundt på alene. Vi bliver psykisk syge i flok.

Det betyder også, at fænomener som angst, depression og spiseforstyrrelser ikke er individuelle lidelser men sociale patologier, som vi har brug for sociologien til at forstå.

Faget kombinerer tre dele: Den kritiske sociologi, religionskritikken og eksistentænkningen. Målet er at vende og dreje diagnosesamfundet, så hvert perspektiv afslører noget nyt. Vi skal bl.a. forsøge at forklare, hvorfor at antallet af diagnoser stiger så markant i disse år. Er diagnoserne gode (fordi de giver adgang til hjælp) eller dårlige (fordi de bliver undskyldninger)? Og HAR man en diagnose, eller ER man sin diagnose?

Pludselig bliver diagnoserne dermed også et eksistentielt anliggende. De påpeger ikke bare en psykisk defekt, men noget helt centralt ved det at være menneske. Noget helt centralt ved mig.

Sociologi er faget til både den fagnørdede og den eksistentielt interesserede, til den der gerne vil ind på livet af livet – dér hvor både tanker, angst og kærlighed fylder tomrummet ud.

valgfag sociologi