Svømning for begyndere

Et valgfag både for dig, der er usikker og utryg i vandet, og for dig, der vil forbedre og udvikle en grundlæggende svømmefærdighed.

Vi skal have gode oplevelser, hvor vi er trygge, har det sjovt og mestrer nye færdigheder i vandet. Svømning for begyndere sætter fokus på grundlæggende færdigheder i vandet og vi leger med bevægelsen, balancen og vejrtræningen. Vi arbejder med de to stilarter: Brystsvømning og crawl. Har du lyst til at udforske svømmehallen som bevægelsesmiljø og tilegne dig nye kropslige færdigheder i vand med fokus, så er svømning for begyndere en oplagt mulighed for at blive en bedre svømmer.