Tid til tænkning

Der efterlades såre sjældent et eksistentielt råderum til den filosofiske tænkning i nutidens accelererende konkurrence- og præstationssamfund. Vi bevæger os ustandseligt i adspredelser og i travlhedens tyranni, hvilket også betyder, at vi glemmer at betænke eksistensen og de væsentlige spørgsmål i tilværelsen, som ellers er forudsætningen for, at vi kan tilnærme os en dybere forståelse heraf. Den filosofiske tænkning eller fordybelsens kunst viser sig med andre ord ikke som noget, vi altid allerede gør, men er noget vi skal give tid til og vedvarende må insistere på eller stræbe efter for at lære.

At tænkningen er et menneskeligt privilegium, og at vi som mennesker er blevet givet en enestående evne til at tænke er imidlertid ikke ensbetydende med, at vi rent faktisk evner at bruge den, eller at vi forstår hvad det overhovedet vil sige: at tænke”

Faget belyser og diskuterer filosofiens væsen eller (spørgsmålet om) hvad tænkning vil sige ud fra et udvalg af tænkere, filosofiske og skønlitterære tekster.

valgfag: tid til tænkning