Tons og Tempo

Sved på panden og høj puls. Høje grin og mudder på kinderne. I Tons og Tempo udfordrer vi os selv i forskellige idrætsgrene og prøver nye spil: boldspil (kendte og ukendte boldspil, ultimate, floorball, ballebold mv.), akrobatik, handicap-OL, tonselege som belgisk bankebøf, gymnastik, konditions- og styrketræning.

Hvis du vil inspireres til alternative tilgange til idræt, er Tons og Tempo for dig. Du kan lave din egen idrætsmappe med ideer, som du kan bruge i uddannelse eller foreningsliv.