Studie­rejse til Sydindien:

karry,
kolly­wood
og kunst

Fokus på kunst, kultur og religion

INDIEN: En trehjulet autorickshaw kører slalom mellem en ny stor Mercedes, en tesælger med sin trækvogn og en hellig ko. Brahminer-præsten velsigner en lille dreng, mens en teenagepige beundrer en plakat med Bollywoodstjernen Shah Rukh Khan. Skolebørn i nystrøgne uniformer forsøger at nå skolebussen, og en kvinde i sari overvejer, om hun skal købe ladyfingers eller bønner til dagens ris og karry.

Studierejse til Sydindien:

karry, kolly­wood og kunst

Fokus på kunst, kultur og religion

Studierejse til Sydindien:

karry, kolly­wood og kunst

Fokus på kunst, kultur og religion

Studierejsen sætter kurs mod Indien. Verdens største demokrati og ét af verdens folkerigeste lande. Et land, der er under hastig forandring. Samtidig er det hér, hinduismen og buddhismen er opstået. Og det går ikke stille af sig.

Lokale transporteres på en åben vogn

Sammen vil vi deltage i kunstworkshops med indiske kunstnere og dykke ned i indisk kultur og religion. Vi skal besøge en brahminer-præst i et hindutempel, lave kunst med børn, snakke med kasteløse, besøge præsten, der har startet et center for religionsdialog, og vi skal lave indisk mad med præstens kone. Vi skal besøge Kollywood (Chennais svar på Bollywood) og snakke med indiske unge om, hvordan det er at vokse op i et land som Indien, der udvikler sig med rekordfart og samtidig har 300-400 millioner fattige.

”India is not a country,
it is a state of mind”

Rajo Rao, indisk forfatter

Udsigt over byen og templet

Vi begynder rejsen med at udforske Tiruvannamalai, hvor indere og vesterlændinge hvert år strømmer til for at meditere, dyrke yoga og tilbede guden Shiva. Bjerget i byen er selveste hinduguden Shiva, og templet i byen er ét af Sydindiens største hindutempler. Der findes ikke et bedre sted at starte, hvis man vil forstå den indiske kultur og religion. Derudover har byen flere skoler og kirker startet af danskere, der ville hjælpe de kasteløse. Vi får en guidet tur i hindutemplet af den lokale brahminer-præst, og vi skal på marked for at købe tøj, blinkende gudefigurer og drikke en kop indisk chai.

Pige køber smykker ved bod på markedet

På rejsen besøger vi Siloam Boarding School i Tirukoilur. Pigekostskolen er grundlagt af danske missionærer for at tilbyde kasteløse og forældreløse børn skolegang. Vi laver kunst, leger og spiller volleyball sammen med børnene og de unge.

Chennai er den største by i det sydlige Indien. Her er tid til at se lidt af byen, slappe af “the indian style” på stranden og drikke chai ved den lokale chai-walla.

Ingen steder i verden producerer man så mange film som i Indien, så vi skal selvfølgelig besøge Kollywood studierne, Chennais svar på Bollywood. På rejsen skal vi også spise popcorn, drikke indisk cola og se en ægte Kollywood-film på Tamil i biografen.

Pige leger med børn i skolegård

Der er på rejsen mulighed for at vælge mellem to fokusområder: Kunst eller religion, kultur og samfund.

Hvis du vælger kunst, så skal du selv være med til at skabe kunst på en workshop sammen med en lokal kunstner. Kunstneren inspirerer os til dagen efter at lave kunstaktiviteter for indiske børn i en lille landsbyskole. Vi skal også have hænderne ned i kunsten, når vi besøger Chalamandal art village og ser på indisk samtidskunst.

Ung dansker og ældre inder kigger på foto på kamera

Hvis du vælger religion, kultur og samfund, skal du dykke længere ned i den østlige mystik og tradition, når vi besøger den afdøde guru Ramana Maharishis Ashram og får en introduktion til yoga, meditation og dialog mellem religionerne. Vi besøger også lokale ildsjæle, der kæmper for kvinderettigheder og kasteløses rettigheder. Vi mødes med unge studerende for at høre om deres tanker om den kultur, de vokser op i.

 Inden rejsen skal du vælge, om du vil deltage i kunst-delen eller religion, kultur og samfund-delen, når programmet er opdelt.

Billedserie: På studierejsen er der både tid til at opleve Indiens turistmål og mødes med indere, der tager os med i deres dagligdag.

Fakta

Rejsen tilbydes i efteråret.

Pris: 9.000 kr. inkl. , fly, overnatning, transport og aktiviteter.
Du skal selv betale mad under rejsen, visum og eventuelle vaccinationer.

Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne rejse.