Kom og syng med til alsang søndag d. 4 maj og vær med til at mindes Danmarks befrielse. Vi skal synge de største fædrelandssange fra Højskolesangbogen.
Alsang er en tradition fra afslutningen af 2. verdenskrig, hvor vi i Danmark markerer befrielsen med fællessang og lys i vinduerne.
På Silkeborg Højskole er dette arrangement også en tradition, og vi glæder os til at byde sangglade Silkeborgensere indenfor.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmelding skal ske til kontor@silkeborghojskole.dk senest 1. maj 2025.