Eleverne på Silkeborg Højskoles politikhold søger en ny underviser

kreativ Ernæringsassistent søges

Silkeborg Højskole søger en ernæringsassistent med ansættelse fra 1. januar 2019 eller tidligere.

Som ernæringsassistent skal du indgå i et team af fem uddannede medarbejdere, der hver dag laver mad til 130 sultne unge mennesker og 25-30 madglade kolleger. 

Vi forventer, at du..  

  • brænder for at lave god, sund og velsmagende mad af årstidens gode råvarer
  • har kendskab til og interesse i at lave/udvikle spændende vegetarretter
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • har erfaring fra et lignende job eller storkøkken
  • kan indgå i et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden i en ofte travl hverdag
  • har lyst til at møde eleverne i øjenhøjde og med et smil, når de færdes i køkkenet
  • er indstillet på aftenarbejde (ca. to gange om ugen) og weekendarbejde (ca. hver 3. weekend) 

Vi tilbyder et meget alsidigt job på en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Du vil få mulighed for at udfolde din faglighed – både når der skal laves hverdagsmad, og når der skal kræses om retterne til festlige lejligheder. 

VORES KOSTPROFIL
Vores kostprofil: https://silkeborghojskole.dk/hoejskolen/koekkenet

OM SILKEBORG HØJSKOLE
Silkeborg Højskole er oprettet i 1969 af FDF som en gave til den danske ungdom og har rod i den grundtvigske højskoletradition. Højskolen er fra januar til juni og fra august til december hjem for 130 elever. I sommermånederne (juni og juli) afvikler skolen højskolekurser af en uges varighed for en ældre målgruppe. I løbet af året danner vi også ramme om forskellige møder, weekendkurser og kulturelle arrangementer, hvor besøgende naturligvis også nyder godt af køkkenets dejlige mad. 

ANSÆTTELSE
Pr. 1. januar 2019 eller tidligere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos køkkenleder Karin Klesner på 40492038.

Ansøgning sendes til info@silkeborghojskole.dk