fbpx
valgfag det utilstrækkelige selv

Kunsten at gentænke

Er du nysgerrig på forholdet mellem kunst, materiale og bæredygtighed? I valgfaget Kunsten at gentænke ser vi nærmere på, hvordan vi kan genanvende de overskudsmaterialer, der findes omkring os i kunsten.

Den skabende og kreative proces er hjertet i dette valgfag. Du vil få til opgave at skabe dit eget kunstværk ved at genanvende og gentænke materialer, der normalt vil blive betragtet som affald. Sammen vil vi søge inspiration i kunsthistorien, vores omgivelser og hos hinanden, og vi skal ud på fælles materialejagt på skolen, i byen og i naturen. Undervejs vil vi udforske og reflektere over spørgsmål om kunstens potentiale og ansvar, grænsen mellem hverdagsobjekt og kunstværk samt genbrugets meningsfuldhed.

Det betyder ikke noget, om du er aspirerende kunstner, erfaren genbrugshaj eller helt ny i gamet. Hvis du er nysgerrig, klar på at eksperimentere, lege og arbejde kreativt, så er Kunsten at gentænke lige valgfaget for dig.

 

 

Katrine Bøndergaard Jensen

Katrine Bøndergaard Jensen

Underviser