Syning og genbrug
Der produceres langt flere tekstiler, end verden har brug for. I faget Syning og genbrug genanvender vi et udpluk af de materialer, der bliver kasseret uden at være udtjent. Der ligger nemlig skønne ressourcer gemt. Du vil få kendskab til de forskellige materialer og viden om, hvad der egner sig til hvad. Du kommer også til at lære de nødvendige teknikker, der skal til for at kunne sy enkle bukser og tasker.
Vi skal bruge symaskinen og dens forskellige funktioner, så du bliver godt klædt på, til at kunne bruge den. Symaskinen er et godt redskab både til at kreere nyt af brugt, og til at forlænge levetiden på noget allerede eksisterende.
Ud over sy- og materialekendskab, skal vi også arbejde med design og æstetik.