Højskole og rejseprojekt

next stop Libanon Explorer

PÅ TOGTUR GENNEM EUROPA TIL Libanon

Højskole og rejseprojekt

next stop
libanon Explorer

med tog gennem europa til libanon

Tag med på tog-eventyr gennem Europa til det sydlige Tyrkiet for til sidst at sejle over Middelhavet til Beirut. Rejsen går gennem ukendte kroge af Europa med pitstop i Istanbul, mellemøstens svar på New York. Start og slutdestination er fastlagt på forhånd – men undervejs lader vi eventyrlysten og spontaniteten sætte retningen for os.

Rejsen er for dig, der vil udfordre dig selv med et eventyr i tog gennem Europa. Start og slutdestination er fastlagt på forhånd, men på vejen fra A til B lader vi eventyrlysten og spontaniteten sætte retningen for os. Undervejs på rejsen har vi forberedt overraskelser og mennesker, du skal møde, men der er tid til at tage omveje og afstikkere fra den direkte togrute. På baggrund af interesser deler vi os op i mindre grupper i løbet af rejsen til Istanbul, hvor vi mødes igen og deler erfaringer og historier. Herfra fortsætter vi til Libanon, hvor vi sammen har en uges rundrejse.

Afrikansk rumba i Callejo-de Hamel, Havana, Cuba. Foto: Bryan Ledgard (CC by 2.0)

Det ukendte Europa

Pak rygsæk og pas, og tag med på en togrejse ned gennem vores smukke Europa. Toget giver dig mulighed for at jagte dit eget eventyr i Østeuropa og Balkan på vej mod Istanbul. Du har friheden til at stå af i små ukendte byer for at opleve de lokale seværdigheder og høre, hvad unge der drømmer om og lever af. Undervejs skal vi også besøge lokale organisationer og ildsjæle, der vil åbne for deres fortællinger og de lokale hemmeligheder.

Når vi efter en uge rammer Istanbul gør vi et stop i denne metropol på grænsen mellem øst og vest, Mellemøsten og Europa. Her skal vi drikke stærk kaffe, snakke med unge tyrkere, fare vild i storbyjunglen, besøge den blå moske og tanke op, inden vi i samlet flok fortsætter mod Beirut. 

Vinalesdalen på Cuba er UNESCO Verdensarvsområde. Foto: Guillaume-Bavière (CC by 2.0)

Med tog gennem Tyrkiet og båd over Middelhavet

Togturen fortsætter fra Istanbul ned over det centrale Tyrkiet, og når vi når kysten, står vi af toget og fortsætter til vands mod vores endedestination Beirut. 

Vi elsker Cuba. Foto: Nick Kenrick (CC by 2.0)

Destination: Kontrasternes land

Beirut var engang kendt som Mellemøstens Paris, men nu står store bygninger med skudhuller til minde om den ødelæggende borgerkrig. Både flygtningelejre og flotte butiksfacader samt kirker og moskeer fylder bybilledet. Beirut er en metropol og hovedstaden i Libanon, der er omkranset af Syrien, Israel og Palæstina – en smeltedigel af kulturer, mennesker, religioner og historie.

Vores lokale kontakter hjælper os med at komme ind bag facaden og møde de mennesker, der bor og lever i byen. Vi skal møde energiske unge libanesere med drømme om fremtiden, og syrere som har søgt tilflugt i storbyen. I Libanon bor mennesker fra hele Mellemøsten, og 17 forskellige religiøse retninger er anerkendt. Vi skal besøge projekter og møde mennesker, der forsøger at skabe dialog på trods af vidt forskellige syn på verden. Vi skal blive klogere på den politiske situation, hvor alle anerkendte religioner skal tilgodeses, og hvor Hizbollah spiller en vigtig rolle i det politiske spil. Vi skal på opdagelse i Beiruts natteliv, nyde middelhavet og smage os frem i det Libanesiske køkken – kendt som et af Mellemøstens bedste.    

Fra Beirut drager vi videre ud i Libanon, hvor vi dykker ned i historien og besøger nogle af verdens ældste byer. Her skal vi fare vild i gamle arabiske bazarer og spille et spil backgammon over en kop myntete med de ældre mænd på gadehjørnerne.

Vi tager en pause fra bylivet i det af Unesco beskyttede bjerglandskab ved Qadisha Valley. Her er plads til vandreture med smuk udsigt og mulighed for at gå på opdagelse i nogle af landets første kirker, der er bygget ind i klippehulerne.  

Vi elsker Cuba. Foto: Nick Kenrick (CC by 2.0)

Projektbeskrivelse

1.del: Højskoleophold inkl. rejseforberedelse

Vi forbereder sammen rejsen i faget Next Stop Libanon. I faget får du undervisning i historie, kultur og religion. I små grupper forbereder vi rejsen, booker billetterne, opsøger kontakter og opfinder små udfordringer til hinanden.

2. del: Rejsen til og i Libanon

I begyndelsen af juni drager vi afsted mod endedestinationen Libanon. Vi bruger et par uger på rejsen og har derefter uges rundrejse i Libanon.  

3. del: Videre rejse

Efter programmet i Libanon er du fri til selv at rejse hjem, rejse videre på egen hånd eller sammen i mindre grupper. Måske skal du udforske mere af Libanon, sejle tilbage til Cypern og Tyrkiet og måske rejse videre med tog mod Armenien og Georgien. 

Vi elsker Cuba. Foto: Nick Kenrick (CC by 2.0)

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til Next stop Libanon eller til højskoleopholdet, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også ringe og aftale et besøg på højskolen.

Billedserie: Next stop Libanon Explorer

Fakta

Rejsen tilbydes i forlængelse af forårssemesteret.

Pris: 12.000 kr. inkl. togbilletter fra Danmark til Beirut, overnatning, transport og guide i Libanon og visum. Du skal selv betale mad på hele rejsen, overnatning ned gennem Europa, transport hjem fra Libanon eller vidererejse samt rejseforsikring.