fbpx
Tour de Denmark ved vesterhavet

Studie­rejse

destination østeuropa

Tour de Denmark med ude i stalden

Pak rygsæk og pas, og tag med på en bus -og togrejse ned gennem Europa. Ruten går gennem overdådig natur, små uopdagede byer og storbyer med gamle borge og betonbyggeri.

Sammen sætter vi os i toget i Silkeborg og bevæger os om bag det tidligere jerntæppe til ukendte kroge af Østeuropa. Rejsen med tog giver os mulighed for at gå på eventyr, gøre stop i små undervejs og falde i snak med lokale rejsende.

Vi bevæger os med toget gennem ukendte kroge af Europa med pitstop i Budapest (Ungarn) og Lviv (Ukraine). Vi har forberedt steder og mennesker, du skal møde, men på toget er der også rig mulighed for at møde lokale passagerer.

Rejsen er for dig, der vil udfordre dig selv med et eventyr i tog gennem Europa. Enkelte stop på ruten er fastlagt på forhånd, men på vejen får du selv mulighed for være med til at gå opdagelse og tage afstikkere fra den direkte togrute.

Tour de Denmark med ude i stalden

Efter Sovjetunionens opløsning har regionen gennemgået en stor udvikling og har meget mere at byde på end det kedelig ry området i nogle sammenhænge har fået. Kom med på opdagelse i gamle byer med farverig arkitektur, hvor rå beton står side om side med hyggelige markeder.

Vi skal på opdagelse i den fælles europæiske historie, vi skal møde en gæstfri befolkning, der værner om deres gamle traditioner og samtidig kigger fremad. Vi skal møde unge, der sammen går på gaden for at ændre politiske systemer, og vi skal blive klogere på den politiske udvikling og høre, hvad unge der bor og lever i regionen drømmer om.

Tour de Denmark med ude i stalden

Fakta

Rejsen tilbydes i efterårssemesteret 2022 og forårssemesteret 2023.

Pris: 4700 kr. inkl. transport og overnatning. Måltider betaler du selv.

Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne studierejse.

Prisstigninger på udlandsrejser

Grundet usikkerhed omkring stigende transportudgifter skal alle rejsepriser tages med forbehold. Vi bestræber os på at tilpasse de samlede udgifter til de ændrede omstændigheder, men der kan blive tale om en mindre merudgift, som vil blive varslet i god tid inden afrejse.