Studierejse
destination x

Tør du kravle ind og finde sporet i den gamle jættestue? Har du mod på at spørge en fremmed om hjælp, hvis I ikke kan komme videre? Tænker du klart klokken 03 om natten, når du pludselig bliver vækket? Kan du knække koden og bryde ud af den historiske bunker, før tiden løber ud? Kan du finde “Destination X”?
“Destination X” er en konkurrence, hvor vi bruger Danmark som slagmark. I små hold skal I hver dag finde jeres overnatningssted ved hjælp af spor I støder på i landskabet. Derfra handler det om at komme først til Destination X. Vi skal gå på opdagelse i Danmarks historie og helt tæt på vores land for at løse opgaver og få ledetråde. Vi skal besøge nogle af de mest gådefulde og unikke kroge af landet for at finde sporene, der leder os til vores næste destination. Destination X er en 10 dages rejse med modstand, der skal overvindes, strategi, der skal lægges, og spørgsmål, der skal besvares. Det kræver strategi, nysgerrighed og samarbejde. Hvem finder først frem?

Fire hurtige om det praktiske
- Vi flytter os hver dag til en ny og ukendt destination – på gåben, med tog og på tomlen.
- Du skal kun bære det mest nødvendige, men skal være klar på at være meget ude og bevæge dig længere distancer.
- Vi arbejder i små hold, men store dele af rejsen er fælles, hvor vi laver aktiviteter på tværs af holdene.
- Nætterne tilbringer vi sammen og med tag over hovedet i shelters, på hølofter, i kirker og på skoler.
Det bliver en studietur med sjov og samarbejde… og masser af eventyr!

Tilmeld dig
Tilmeld dig
Fakta
Rejsen udbydes i foråret 2023.
Pris: 3000 kr. inkl. måltider, transport og overnatning.
Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne studierejse.

Aiva Roga
Rejselærer

Thomas Hundebøll
Rejselærer