fbpx

Studie­rejse
indien

Studierejsen sætter kurs mod Indien; verdens største demokrati og ét af verdens folkerigeste lande. Indien er arnested for verdensreligionerne hinduisme og buddhisme og er samtidig et land i hastig udvikling. Det går ikke stille af sig.

Lokale transporteres på en åben vogn

Indien er et bombardement af sanseindtryk. Sammen vil vi dykke ned i indisk kultur og religion, prøve kræfter med indisk madlavning, danse traditionel tamildans og komme helt tæt på befolkningen i det farverige og kontrastfyldte land.

”India is not a country, it is a state of mind”
Rajo Rao, indisk forfatter

Spiritualitet, mystik og tradition

Vi begynder rejsen i Sydindien med at udforske Tiruvannamalai, som indere og vesterlændinge hvert år strømmer til for at meditere, dyrke yoga, besøge byens enorme hindutempel og tilbede det hellige bjerg Shiva. En tidlig morgen går vi til toppen af det hellige bjerg og ser solopgangen over templet.

Udsigt over byen og templet

Tiruvannamalai er det ideelle sted at starte, hvis man vil forstå den indiske kultur og religion. Vi dykker ned i den østlige spiritualitet, mystik og tradition, når vi besøger den afdøde guru Ramana Maharishis ashram og får en introduktion til yoga, meditation og dialog mellem religionerne. Vi besøger også NGOer og lokale ildsjæle, der kæmper for kvinders og kasteløses rettigheder, og vi skal på marked på jagt efter farvestrålende sarier, smykker, blinkende gudefigurer og drikke en kop indisk chai.

På rejsen besøger vi en af de mange kostskoler, der oprindeligt er grundlagt af danske missionærer for at tilbyde kasteløse og forældreløse børn skolegang. I dag drives skolen af den lokale kirke for at give de fattigste børn en chance for uddannelse. Vi laver aktiviteter, leger og spiller volleyball sammen med børnene og de unge.

Vi skal forbi Pondicherry, en tidligere fransk koloni, hvor fransk byggestil og baguettes blandes med indiske templer og risretter. Der er tid til at se lidt af byen og slappe af “Indian style” på stranden.

Pige leger med børn i skolegård

fra rismarker til slum og skyline

Fra landsbymiljøer omgivet af rismarker sætter vi kurs mod millionbyen Chennais slum og skyline. Her skal vi bl.a. tale med indiske unge om, hvordan det er at bo i et land, der udvikler sig med rekordfart og samtidig har 300-400 millioner fattige. Sammen med en lokal NGO besøger vi et af storbyens store slumområder, hvor vi skal tale med kasteløse om livet på kanten af samfundet.

I byens larm og kaos blander vi os i menneskemylderet på gaden og nyder en chai ved den lokale chai-walla eller på den nye smarte kaffe-bar. Ingen steder i verden producerer man så mange film som i Indien, så vi skal selvfølgelig også spise popcorn, drikke indisk cola og se en ægte Kollywood-film i biografen

Ung dansker og ældre inder kigger på foto på kamera

Tilmeld dig

Tilmeld dig

Fakta

Rejsen tilbydes i foråret 2024 + 2025.

Pris: 11.000 kr. i F24 og 12.000,- kr. i F25. 

Prisen er inkl. fly, overnatning, transport og aktiviteter.

Du skal selv betale mad under rejsen, visum og eventuelle vaccinationer.

Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne rejse.

Prisstigninger på udlandsrejser
Grundet usikkerhed omkring stigende transportudgifter skal alle rejsepriser tages med forbehold. Vi bestræber os på at tilpasse de samlede udgifter til de ændrede omstændigheder, men der kan blive tale om en mindre merudgift, som vil blive varslet i god tid inden afrejse.

 

rejselærer

Maren Gadegaard