fbpx
Palaestina moske set gennem pigtråd

Studie­rejse til  kenya
            nairobi, kibera og                                                             ngecha

 

Kom med Silkeborg Højskole helt tæt på Kenya. Gennem syv år har vi oparbejdet nære kontakter i det helt lokale i både storbyen Nairobi, slumbyen Kibera og kunstnerlandsbyen Ngecha. Alle årene har vi brugt samme guides, som vi har oparbejdet et stærkt og venskabeligt forhold til.

Palaestina jødisk dreng ved graedemuren

KUNSTNERKOLLEKTIV
I Nairobis kunstnerkollektiv sprudler det med kreativitet fra unge kenyanere og professionelle kunstnere, dansere og musikere. I mødet med dem laver vi projekter sammen og får god tid til at samtale med de unge om livet i Nairobi.

TÆT PÅ BEFOLKNINGEN

På lokale besøg i kunstnerbyen Ngecha kommer vi helt ind kunstnernes hjem. Det giver en unik mulighed for at se, hvordan man bor, når man både er landmand og kunstner. Familierne tilbereder mad til os, og vi hører om livet på godt og ondt i en landsby, hvor høsten kan slå fejl, men hvor man hjælper hinanden.

BØRNENE I SLUMMEN

I Kibera, et af verdens største slumområder, der ligger i udkanten af Nairobi, har vi et tæt samarbejede med børne-rescue-projektet Ndugo Mdogo (Små brødre), hvor socialarbejdere kæmper for at hjælpe børn ud af slummen og ind i skoleprojekter. Børnene elsker at få besøg og nyder både at lave aktiviteter med os og at vise deres hjem frem for os. Der eksisterer en livsglæde og en tro på fremtiden, der kan være svær at forestille sig, på trods af de barske livsvilkår, børnene vokser op med. 

KENYAS DYRELIV

Vi slutter rejsen af med at opleve det smukke landskab og det storslåede wildlife på to dages safari i det det gigantiske Masai Mara, hvor vi kan se både elefanter, giraffer, flodheste og måske endda en leopard eller et næsehorn, hvis vi er heldige. 

En studietur til Kenya er svær at ryste af sig. Vi taler af erfaring og kan slet ikke vente med at komme derned igen i foråret 2023 efter en lang pause. 

Studierejsen er under udvikling.

Fakta

Rejsen tilbydes i foråret 2023

Pris: 11.000 kr. inkl. fly, overnatning, transport og aktiviteter.
Du skal selv betale mad og eventuelle vaccinationer.

Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne rejse.

Prisstigninger på udlandsrejser

Grundet usikkerhed omkring stigende transportudgifter skal alle rejsepriser tages med forbehold. Vi bestræber os på at tilpasse de samlede udgifter til de ændrede omstændigheder, men der kan blive tale om en mindre merudgift, som vil blive varslet i god tid inden afrejse.