fbpx

Alting har en tid

20. – 26. juni 2021

Silkeborg Højskole inviterer i samarbejde med Bibelselskabet til en klassisk højskoleuge med fokus på kristendommens fortælling om menneske og Gud, eksistens og tro.

Oplev en uge med samtaler og foredrag om tro, kunst, kristendom og eksistens. Vi inviterer forfattere, kunstnere, salmedigtere, præster, forskere og musikere ind og beder dem give et bud på, hvordan Bibelens historier inspirerer og udfordrer deres arbejde. Dertil kommer klassiske højskoleoplevelser som fællessang, udflugter, workshops og samvær med andre.

Højskoleugen er en uge med tid til at græde og en tid til at le, en tid til at tie og en tid til at tale, en tid til at gemme hen og til at kaste bort, som Prædikerens Bog siger det. Kurset er opbygget som et klassisk højskolekursus med samtale, foredrag, fællessang, udflugter, workshops og samvær med andre, der også interesserer sig for kristendom, tro, eksistens og Bibelens uendelige facetter. 

Generalsekretær i Bibelselskabet, Birgitte Stoklund Larsen, udtaler om højskoleopholdet:

“Sorg og glæde, svigt og kærlighed, liv og død. Både i Bibelen og på højskolerne tages de største og de vigtigste temaer op, så kombinationen af Bibel og højskole er helt oplagt for den, der vil hive en uge ud af kalenderen for at tage livtag med de store spørgsmål. Bibelselskabet og Silkeborg Højskole har de seneste år samarbejdet om en velbesøgt højskoleuge om Bibelen, vores kulturs vigtigste bog. Det er klassisk højskole med foredrag og kunst, med sang og samvær. Det er en stor glæde igen at være med til at invitere til højskoleuge med Bibelen som omdrejningspunkt.”

Kurset afholdes sideløbende med sommerkurset Keramik, og de to hold vil være sammen om programpunkter som morgensamling, kunstoplæg og sangaftener.


FOREDRAG

  • Utilstrækkelig – hvorfor den nye moral gør de unge syge
    // Christian Hjortkjær, højskolelærer, Ph.D. og forfatter
  • Jesus – militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn?  
    // Kasper Bro Larsen, professor i Ny Testamente på Aarhus Universitet
  • Mellem frygt og håb 
    // Bjørg Tullinius, journalist og forfatter
  • Må Gud velsigne dig – på nye måder? Et foredrag om den nye bibeloversættelse
    // Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet
  • Hjemmerørt
    – forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted
    // Hanne Jul Jakobsen, sognepræst og forfatter
  • Forskellen på præstegerningen på landet og i byen
    // ved sognepræst Leise Christensen
  • At drikke fra brønden 
    – Bibelen som frihedsbrev for kvinder i det 21. århundrede
    // Charlotte Rørth, journalist og forfatter
  • Er Det Gamle Testamente for gammelt?
    // Søren Holst, lektor i Det Gamle Testamente, Københavns Universitet

UDFLUGTER

  • Gellerup Kirke og Aarhus Valgmenighed
    // Vi skal høre om at være kirke i et multikulturelt område samt se Arne Haugen Sørensens keramiske kunstværk. Vi besøger også Århus Valgmenighed for at se det 10×3 meter store kirkesalsmaleri “Den store fortælling” af Arne Haugen Sørensen
  • Sejs-Svejbæk Kirke
    // Gudstjeneste og prædiken ved præst Marie Ginnerup Vestergaard

KULTURINDSLAG

  • En samtale for livet
    // Samtale og workshop med Eva Jerg, sognepræst ved Christianskirken, Fredericia

  • Sangaften
    // Iben Krogsdal, forfatter og salmedigter og Anne Odgård, salmedigter og medlem af redaktionen af 19. udgave af Højskolesangbogen

  • Skybrud
    // Koncert med sangskriver, komponist og højskolelærer Marianne Søgård

  • Sangaften 

  • Festmiddag og festaften

Kursusledere:
Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet 
Jacob Zakarias Eyermann, cand. theol. og højskoleforstander
Jan Hamborg Lundum, viceforstander

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

Tilmelding

Tilmelding

Praktisk og priser

Få mere information om priser, ankomsttider og kontaktoplysninger her.

Faciliteter

Læs mere om højskolens værelser, faglokaler og naturen rundt om højskolen.

Højskolens køkken

Læs mere om maden, der bliver serveret på højskolens sommerkurser.