fbpx
Familiekursus friluft og idraet

 

Friluftsliv og idræt

27. juni 3. juli 2021

Silkeborg Højskole danner rammen om en uge med fokus på fælles familieoplevelser for børn, unge og voksne. Mærk glæden ved bevægelse og socialt fællesskab i en højskoleuge sprængfyldt med sjov og fysisk udfoldelse.

Familiehøjskole er en unik ferieform, der byder på samvær med dem, du holder af og fællesskab med andre børn og voksne. Sammen nyder vi godt af højskolens fantastiske idrætsfaciliteter og Søhøjlandets betagende natur med blanke søer, vidtstrakte skove og bakkede landskaber i et program, der med garanti fænger alle aldre.

Vi skal synge, danse, spille bold, hygge rundt om bålet, skate, svømme, jagte en skat, ro i kano, vandre, måske SUPpe og flyve med drager og meget, meget mere! I løbet af ugen får vi besøg af en eller flere spændende oplægsholdere, der vil tage børn og voksne med på en inspirerende rejse. Hold øje med hjemmesiden, da vi forventer at opdatere med disse navne i takt med at vi har landet aftalerne.

Programmet er bygget op, så I får flest mulige oplevelser sammen som familie, men der bliver også tid og rum til at finde hinanden på tværs, tage en pause eller tage initiativ til fælles aktiviteter. Nogle aftener vil der være et specielt tilrettelagt voksenprogram med stof til eftertanke.

Vi glæder os til at byde både børn, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og voksenvenner velkommen til en uforglemmelig sommeruge med fagligt indhold og fysisk udfoldelse.

PROGRAM
Alle dage begynder med fælles morgensamling og herfra starter vi dagen sammen. Nogle morgener har I mulighed for at ”stå op og stræk din krop”, mens andre dage kickstartes af spændende oplægsholdere med helt særlige talenter.

Dagene er bygget op omkring en serie workshops, som alle deltagere kommer igennem i løbet af ugen. Sammen skal vi lege, ro i kano, grine, lave bål og lækker mad i naturen. Vi skal også synge, danse og på skattejagt i det grønne. Børn er altid på samme hold som deres voksne.

Aftenprogrammet spænder vidt fra fællessangaften og dagligstuehygge til sjove aktiviteter for store og små. Vi runder hver dag af med en godnathistorie for de mindste, der indhyllet i bløde dyner får ro i hovedet og kroppen oven på dagens eventyr. For de mellemste og ældste børn, der stadig har energi på kontoen byder aftenerne på særligt tilrettelagte aktiviteter, mens de voksne forkæles med fx ølsmagning, kunst-rundvisning og SUP-padling på søen.

TEMPO OG RO
Derudover byder ugen på en hyggelig grillaften, fællessang og musik, spil og leg samt en fornøjelig festaften for store og små.

I vil helt sikkert også finde rum og tid til bare at være, læne jer tilbage, lade jer inspirere, tage initiativ eller udforske højskolens muligheder på egen hånd og i eget tempo.

Vi glæder os til at byde både børn, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og voksenvenner velkommen til en uforglemmelig sommeruge med fagligt indhold og fysisk udfoldelse.

Kursusledere er Søren Skovgaard og Simon Stagis, højskolelærere

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tilmelding

Tilmelding

Praktisk og priser

Få mere information om priser, ankomsttider og kontaktoplysninger her.

Faciliteter

Læs mere om højskolens værelser, faglokaler og naturen rundt om højskolen.

Højskolens køkken

Læs mere om maden, der bliver serveret på højskolens sommerkurser.