Højskolesangbogen

23. – 29. juni 2019

På opdagelse i højskolesangbogen, dens sange, historier og steder. I et varieret ugeprogram vil vi sammen vende sangen på vrangen og opdage nye sider af den danske sangskat.

Oplev glæden og gejsten ved at synge sammen, og tag med på opdagelse i den danske sangskat. Sammen kommer vi bag om højskolesangbogens sange, historier og steder, når vi i et spændende ugeprogram går i dybden med Sangenes Blå bog som kunstnerisk og kulturelt fænomen. 

PROGRAM 
Velkommen til en uge i fællessangens tegn! Til at åbne sangenes verden for os, får vi naturligvis besøg af etablerede og nyere forfattere og komponister samt redaktionen bag den kommende udgave af Højskolesangbogen. Sammen skal vi blive klogere på nye aspekter af sangenes historier.  

Du kan bl.a. opleve: 

  •  Livet er fabelagtige fabelagtigheder
    // Foredrag v. Lars-Emil Foder, sangskriver, musiker og digter 
  • Sange fra Silkeborg højskole
    // Foredrag og fællessang med Hans Holm, Leif Rasmussen og Hans Dammeyer. De herrer er tidligere lærere på Silkeborg Højskole og står bag sange som Livstræets krone, Spænd over os dit himmelsejl, Barnlig undren og en lang række andre kendte danske fællessange.  
  • Digte, der virker – om højskolesangen som spejling af livet, virkelighedsrum, opmærksomhedskur, lovsang og protest.
    // foredrag v. Jørgen Carlsen, tidligere højskoleforstander på Testrup højskole og nu formand for redaktionen af Højskolesangbogens 18. udgave.  
  • Anne Odgaard Trio
    //Koncert med Anne Odgaard, kor og orkester 
  • Secret Hitler
    //Brætspilscafé og ølsmagning v. Adric Constantinou-Etheredge, højskolelærer 

Ugen byder også på sejlads på Gudenåen, hvor vi skal spise tapas og synge fra Højskolesangbogen. 

Vi skal naturligvis også lytte til koncerter og foredrag, skrive lejlighedssange og synge flerstemmigt i kor, holde quizzaften, spise god mad og gøre alt det, der også hører med til at være på højskole; møde nye mennesker i inspirerende samvær, gå til morgensamlinger og slutte ugen af med en festaften med masser af fællessang.  

SÆRPRIS FOR STUDERENDE OG MEDLEMMER AF ELEVFORENINGEN 
Prisen er 4450 kr. for dobbeltværelse og 5200 kr. for enkeltværelse. Som studerende under 30 år eller som medlem af Silkeborg Højskoles elevforening har du mulighed for at vælge soveplads på en madras i et klasseværelse, der denne uge fungerer som sovesal. Prisen for kurset er så 1450 kr. 

Skriv venligst i din tilmelding hvilket semester, du var elev eller eftersend en bekræftelse på din studieaktivitet til mail info@silkeborghojskole.dk

Kursusledere er:

Anne Odgaard Eyermann, sanger, musiker og komponist. Medlem af redaktionen bag den nye højskolesangbog. Kirkemusiker i Virklund kirke. Tidligere musiklærer på Silkeborg højskole.

Marianne Søgaard, sanger, musiker og komponist. Musiklærer på Silkeborg højskole.


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tilmelding

Tilmelding

Praktisk og priser

Få mere information om priser, ankomsttider og kontaktoplysninger her.

Faciliteter

Læs mere om højskolens værelser, faglokaler og naturen rundt om højskolen.

Højskolens køkken

Læs mere om maden, der bliver serveret på højskolens sommerkurser.