Bag K A L E II D O står saxofonist Cecilie Strange og guitarist Anna Roemer, der har baggrund i henholdsvis jazz og pop/rock/indie. Duoen har allerede slået sit navn fast på den danske jazzscene med deres stemningsfyldte og rolige udtryk og livekoncerter med gæster, der tæller nogle af Danmarks førende improvisatorer. Musikken fører lytteren gennem lydcollager, der ændrer sig ved hver tone ligesom solskin i et kalejdoskop og med deres radikale dogme om at intet er aftalt på forhånd, skubber de til grænserne for, hvad improviseret musik kan være.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.