
Afløsere og hjælpere søges til rengøring og opvask
Oplagt som fritidsjob efter skole eller studie.
Vi har brug for friske folk m/k, som kan hjælpe i henholdsvis rengøringen eller køkkenet under ferie, højsæson og ved enkelte arrangementer.
Rengøring
Jobbet består af klargøring af værelser og rengøring. Denne sommer primært lørdage i ugerne 25-31.
Kontakt oldfrue Anette Lundgaard Madsen, mandag-onsdag og fredag kl. 8.30-14.00 på
tlf. 22 47 66 57 eller alm@silkeborghojskole.dk.
Køkken
Jobbet består af afrydning og opvask efter måltider, borddækning og forefaldende køkkenopgaver. Der er mulighed for mange timer, og vi har brug for hjælpere alle ugens dage i ugerne 25-31.
Kontakt køkkenleder Gitte Secher Schmidt, mandag-fredag kl. 7.00-14.00 på tlf. 27 57 61 64 eller gss@silkeborghojskole.dk.
Generelt
Du skal være min. 16 år. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være fleksibel, arbejdsom og have lyst til at være en del af et hold. Det er en fordel, hvis du er lokal i Silkeborg, og vi forventer, du er mødestabil og positivt indstillet. Du går formentlig i 9.-10. klasse eller på en ungdomsuddannelse.
Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, så vi lærer dig lidt at kende.NVi foretrækker, at du er tilknyttet enten rengøring eller køkken, så tag direkte kontakt til den afdeling, som har din interesse.
Kender du nogen som skal prikkes, så del meget gerne budskabet.