fbpx

Fordybelsesfredag

Fredag er til faglig fordybelse og fælles oplevelser.

Hver fredag bryder vi skema-rammerne. Vi tager på udflugter eller fordyber os i en niche-hobby, et tværfagligt projekt, en workshop eller et hovedfag. Vi prøver nye ideer af og er sammen på tværs af hovedfag og faginteresser.  Det giver ny inspiration til dig, til os og til fællesskabet.

Ugens fredagsskema præsenteres hver mandag morgen. 

Nogle workshops tilbydes en enkelt fredag, mens andre strækker sig over et forløb på tre fredage. 

På workshopdage kan du fx snuse til tegning, keramik eller karate. På udflugtsdage tager vi måske ud i det grønne eller besøger et bryggeri, og på hovedfagsdage kan du fordybe dig i større projekter.