Kærlighedens gerninger

Kærlighed er egentlig ikke en følelse, som vi så ofte reducerer den til. Kærlighed er en gerning. Det er noget det ene menneske gør med det andet, og derfor handler kærlighed om etik og helt konkret om måden, vi ser på.

Når vi ser på hinanden, ser vi altid hinanden som noget: Som handikappet, som mærkelig, som queer, som deprimeret. Vi kan komme til at se diagnosen frem for at se mennesket bag. Man kan se på et menneske på en måde, hvor man med sit blik siger: Du er slet ikke til for mig – så ser man for lidt. Eller man kan se på et menneske, hvor det føler sig gennemskuet og blottet – så har man set for meget.

Men kærligheden er også det, der bygger os op. Kærligheden en gave og en opgave. Og opgaven er at give gaven videre. Nogle er vokset op i en overflod af kærlighed, mens andre af os har manglet den hele livet. Det har givet os de vagtsomme øjne og et blik, der både kan være formørket og insisterende. Uanset hvad, så lyder opgaven, at har du fået den for intet, så giv den videre for intet.

I faget dykker vi ned i kærlighedens væsen. Hvornår er en gerning kærlig, og hvornår er den falsk og bedragerisk? Hvad sker der, når vi forveksler kærlighed med beundring eller forkælelse? Kan man være barmhjertig uden at eje en krone? Hvordan lærer jeg at tilgive det utilgivelige? Og hvordan lærer man at tage imod kærlighed, hvis man ikke føler, at man er kærligheden værd?

Vi skal først og fremmest læse Kjerlighedens Gjerninger, men vi skal veksle frem og tilbage mellem filosofi, etik og populærkultur. Vi skal se Pixar, lytte til Minds of 99, se på psykologisk tilknytningsteori, undersøge skam og skamløshed og mærke at vi lever og elsker, ligesom mennesker.