Studierejse
indien
Studierejsen sætter kurs mod Indien; verdens største demokrati og ét af verdens folkerigeste lande. Indien er arnested for verdensreligionerne hinduisme og buddhisme og er samtidig et land i hastig udvikling.
Indien er et bombardement af sanseindtryk. Sammen vil vi dykke ned i indisk kultur og religion, prøve kræfter med indisk madlavning, danse traditionel tamildans og komme tæt på befolkningen i det farverige og kontrastfyldte land.
”India is not a country, it is a state of mind”
Rajo Rao, indisk forfatter
Spiritualitet, mystik og tradition
Vi begynder rejsen i Sydindien med at udforske pilgrimsbyen ved det hellige bjerg Shiva, hvor pilgrimme året rundt strømmer til byens enorme hindutempel. Vi går en morgentur til toppen af det hellige bjerg og ser solopgangen over templet.
Tiruvannamalai er det ideelle sted at starte, hvis man vil forstå den indiske kultur og religion. Vi dykker ned i den østlige spiritualitet, mystik og tradition, når vi besøger guruer og ashrams og får en introduktion til yoga, meditation og dialog mellem religionerne.
På rejsen besøger vi en af de mange skoler, der oprindeligt er grundlagt af danske udsendte for at give piger, kasteløse og forældreløse børn skolegang. I dag er skolerne fortsat en chance for uddannelse for de fattigste børn på landet. Vi laver aktiviteter, leger og spiller volleyball sammen med børnene og de unge.
Vi skal på marked på jagt efter farvestrålende sarier, smykker, blinkende gudefigurer og drikke en kop indisk chai. I mindre grupper besøger vi små lokale landsbyer omgivet af rismarker, vandkanaler og kokospalmer.
fra rismarker til slum og skyline
Fra landsbymiljøer omgivet af rismarker sætter vi kurs mod millionbyen Chennais slum og skyline.
Vi prøver at forstå Indien i et nationalt og globalt perspektiv og sammen med indiske unge taler vi om, hvordan det er at bo i et land, der udvikler sig med rekordfart og samtidig har 300-400 millioner fattige. Sammen med lokale ildsjæle og organisationer besøger vi et af storbyens store slumområder, hvor vi skal tale om livet på kanten af samfundet. Vi mødes med kvinder og minoritetsgrupper til en snak om ligestilling og rettigheder, og efterfølgende skal vi på Rickshaw race rundt i millionbyens larm og kaos og løse udfordringer og opgaver.
Om aftenen blander vi os i menneskemylderet på gaden og nyder en chai ved den lokale chai-walla eller på den nye smarte kaffe-bar. Ingen steder i verden producerer man så mange film som i Indien, så vi skal selvfølgelig også spise popcorn, drikke indisk cola og se en ægte Kollywood-film i biografen
Tilmeld dig
Tilmeld dig
Fakta
Rejsen tilbydes i foråret 2025 og foråret 2026.
REJSEDATOER
Uge 11-12 / 11.-20. marts, 2025
Uge 11-12 / 10.-19. marts, 2026
PRIS
F25: 12.000 kr.
F26: 13.000 kr.
Prisen er inkl. fly, overnatning, transport og aktiviteter.
Du skal selv betale mad under rejsen, visum og eventuelle vaccinationer.
Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne rejse.
rejselærere
Maren Gadegaard
Simon Stagis
Prisstigninger på udlandsrejser
Grundet usikkerhed omkring stigende transportudgifter skal alle rejsepriser tages med forbehold. Vi bestræber os på at tilpasse de samlede udgifter til de ændrede omstændigheder, men der kan blive tale om en mindre merudgift, som vil blive varslet i god tid inden afrejse.