Studierejse
memphis/new orleans
Tag med til Guds eget land – til sydstaterne hvor den søde duft af barbeque blander sig med tonerne af blues og jazz. En tyk sydstatsaccent spørger dig “How y’all doin’?”. Og du har det godt, for du har lige startet din rental car, der gemmer 200 hestekræfter under kølerhjelmen.
![memphis 1 web Palaestina jødisk dreng ved graedemuren](https://silkeborghojskole.dk/wp-content/uploads/2022/09/memphis-1-web.jpg)
TENNESEE OG LOUISIANA
Vi skal besøge de to amerikanske stater Tennessee og Louisiana, hvor byerne henholdsvis Memphis og New Orleans befinder sig. Det er to meget forskellige byer – den ene har haft det hårdt under covid-19, men har en historie bag sig som få byer i verden har. Den anden har et sprudlende liv, hvor der til gengæld er meget langt mellem over- og underklassen.
![memphis 3 web](https://silkeborghojskole.dk/wp-content/uploads/2022/09/memphis-3-web.jpg)
På rigtig mange måder minder USA om noget vi kender herhjemmefra, men på mange andre måder er det helt anderledes. Hvorfor skal man være 21 for at købe en Bud Light, når man må køre bil som 16-årig og købe en shotgun på gaden som 18-årig?
![memphis 4 web](https://silkeborghojskole.dk/wp-content/uploads/2022/09/memphis-4-web.jpg)
MEMPHIS STATION OG THE GREAT MISSISSIPPI RIVER
Vi skal stå på Memphis station og læse Johannes V. Jensen. Vi skal høre jazz og blues, tale med lokale politikere, udforske den lokale madkultur, sejle på The Great Mississippi River og selvfølgelig besøge The King of Rock’n’Roll; Elvis’ hjem Graceland.
Glæd dig til en tur, hvor din opfattelse af USA bliver udfordret via oplevelser du ikke kan få på en standardtur til The States.
O’er the land of the free – and the home of the brave! God bless the United States of America.
Tilmeld dig
Tilmeld dig
Fakta
Rejsen tilbydes i efterårssemesteret 2025.
REJSEDATOER
Uge 38-39 / 16.– 25. september, 2025.
PRIS
14.000,- kr.
Prisen er inkl. fly, overnatning, transport og aktiviteter. Du skal selv betale mad og eventuelle vaccinationer.
Brug prisberegneren til at finde ud af hvad dit højskoleophold vil koste med denne rejse.
rejselærere
![](https://silkeborghojskole.dk/wp-content/uploads/2022/08/Simon-Nielsen-Simon-Nielsen.jpg)
Simon Nielsen
![](https://silkeborghojskole.dk/wp-content/uploads/2015/04/Silhouet-2.jpg)
Mads Mygind
Prisstigninger på udlandsrejser
Grundet usikkerhed omkring stigende transportudgifter skal alle rejsepriser tages med forbehold. Vi bestræber os på at tilpasse de samlede udgifter til de ændrede omstændigheder, men der kan blive tale om en mindre merudgift, som vil blive varslet i god tid inden afrejse.