Sejs Blæserne fylder Silkeborg Højskole med tonerne af stor messingklang, når de 35 blæsere og slagtøjsspillere præsenterer en tour de force rundt i både originalværker for brass band, jazz, march og verdensmusik fra Balkan.
Første halvdel af koncerten vil præsentere programmet som Sejs Blæserne deltager i en stor musikkonkurrence med i Aalborg i maj måned. Efter en kort pause vil der være både solistiske indslag og velkendte klassikere.
Om Sejs Blæserne
Sejs Blæserne er et Brass Band efter britisk tradition stiftet i 1981 af dirigent Jan Nørgaard. Et Brass Band består af messingblæsere, fx cornetter, trækbasuner og tubaer, samt slagtøj. Oprindeligt bestod orkestret udelukkende af elever fra Sejs Skole, men er gennem årene blevet til en overbygning på skoleorkestret.
Orkestret deltager ofte i konkurrencer, hvor det senest er blevet til en 2. plads ved DM i 2. division. Herudover spiller orkestret til mange lokale begivenheder, i år fx til Riverboat Jazz Festival og Silkeborg Ildfestregatta.
Tilmeld dig nu
Bliv blæst bagover af Sejs Blæserne. Der er 30 pladser, og det er først til mølle.






