Pitstop på højskole

Med Pitstop på Silkeborg Højskole får du et meningsfuldt afbræk, der kan bringe dig tættere på det, du gerne vil.

Elever fra Silkeborg Højskole er på tur i naturen

Få et pusterum med perspektiv

Midt i studiet kan man få brug for at stoppe op. Måske for at finde ud af, om man er på rette vej – eller bare for at få pusten.

På højskolen skaber vi et frirum for refleksion, nysgerrighed og ny energi. Her kan du fordybe dig i fag, der inspirerer – og få tid til at tænke, lære og mærke efter. Undervisningen er fri for karakterer og pensum, men fuld af engagement, nærvær og mulighed for at prøve dig selv af i nye sammenhænge.

Du bliver en del af fællesskabet på lige fod med andre elever, men med mulighed for at tilpasse dit ophold til din situation og dine behov. Uanset om du søger faglig afklaring, kreativ fordybelse eller bare brug for en pause, så kan Pitstop være din genvej til at finde balancen – og måske retningen.

Tilskud til dit Pitstop-ophold

Som pitstop-elev, studerende på en erhvervsskole eller har du være udlært i maks to år, så får du 500 kr. i rabat om ugen.

Du ansøger om støtte via tilmeldingsformularen.

Du må ikke modtage SU eller anden offentlig ydelse under opholdet, og du må ikke arbejde ved siden af.

Man kommer ofte som pitstopper og er lidt ældre end de andre. Det synes jeg ikke, man kan mærke. Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi alle sammen kommer med en indstilling om, at vi skal højskole. Og så er man ret åben, fordi vi har ind til det på samme præmis, og så lægger man ikke mærke til alderen.

Oscar, bachelor i arkitektur og design

Elev F26

Jeg havde virkelig brug for at komme ud af hovedet og ned i kroppen, derfor valgte jeg Idræt & Vandsport som hovedfag. Jeg bliver også klogere af de folk, der er her, selvom nogen er yngre end mig, så har de prøvet alt muligt andet, end jeg har.

Kirstine, bachelor i jura

Elev F26

Giv dig selv et meningsfuldt sabbatår på højskole