Kom på studierejse til Sydkorea

Sydkorea en af verdens hurtigst voksende økonomier og førende højteknologiske samfund. På rejsen vil vi undersøge, hvordan det lykkedes Sydkorea at nå hertil.

Elever er iført hanboks i et af Seouls store templer, studierejse hos Silkeborg Højskole

Sydkorea er en af verdens hurtigst voksende økonomier, og landet har de seneste år vokset sig til et de absolut førende højteknologisk samfund. Det er i dag os europæere, der kører rundt i deres avancerede elbiler, køber deres robotteknologi og forsøger at følge med, når de vinder i e-sport. Det er samtidig et gudesmukt land med storslået natur og vilde skylines.

Elever besøger Samdi center i Gwangju og lærer koreanske unge at kende, studierejse hos Silkeborg Højskole

Præstationskultur, pligt, skyld og skam

På studieturen skal vi forsøge at forstå, hvordan det lykkedes Sydkorea at nå hertil. Derfor skal vi især se nærmere på deres skolesystem, som er kendt for disciplin, hierarki og meget lange skoledage fra en tidlig alder. Vi kommer til at møde både børn i grundskolen og unge studerende, der vokser op med at vide, at de kun kan få et job, hvis de er de bedste af de bedste. Vi skal tale med dem om præstationskultur, frihed, pligt, skyld, skam og utilstrækkelighed. Vi skal høre, hvad der motiverer dem, og hvilken fremtid de drømmer om. Og på den måde lære noget afgørende om det, vi selv kommer fra.

K-pop og den kreative ungdom

Fra kæmpebyen Seouls skyline og med k-pop som soundtrack tager vi gennem Sydkoreas storslåede landskab til Gwangju i den sydlige del, hvor vi tjekker ind på deres kreative ungdomshus og lærer deres elever at kende. Undervejs kommer vi til at opleve landets traditionelle kultur, lære om deres dramatiske demokratihistorie og smage på deres fantastiske køkken.

Eleverne besøger grænsen til Nordkorea, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever besøger den nordkoreanske grænse i solskinsvejr, studierejse hos Silkeborg Højskole

Nord- og Sydkorea

​Historien om Sydkorea er historien om et folk, hvor familier blev revet midt over og delt i to lande, der bekrigede hinanden. I dag står Nordkorea tilbage som et overvågningssamfund ledet af en diktator med atomvåben, mens Sydkorea udviklede et åbent demokrati vendt mod Vesten.

Vi skal med egne øjne se ind over den strengt bevogtede grænse til Nordkorea og forsøge at begribe, hvordan det er at leve i en permanent undtagelsestilstand med sine brødre.

Det var noget helt særligt at flytte et fællesskab om på den anden side af jorden til Sydkorea – vi blev sammentømrede på en helt ny måde. Vi oplevede sammen en kultur, der på mange måder afspejler vores eget præstationssamfund - bare meget mere ekstremt. Det var vildt at få lov til at snakke med de unge sydkoreanere og altså ikke blot opleve landet, som den klassiske turist.

Sine

Elev F25 / Sydkorea

Tag mig med!

Tilmeld dig et ophold på Silkeborg Højskole

Studierejse til Sydkorea, elever går ad koreansk gade og leder efter frokost, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever smager koreansk mad hos lokale koreanere, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever besøger tempel i Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever danser med K-pop musik i baggrunden sammen med koreanske studerende, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever bliver fotograferet foran Seoul på solopgangstur, Studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever spiser Korean BBQ i Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever nyder den flotte udsigt ud over Seoul på solopgangstur, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever oplever koreansk 7/eleven, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever besøger tempel og er iført de traditionelle dragter Hanboks i Sydkorea, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever er glade for at være nåede toppen af bjerg i Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever laver koreansk risvin og laver korean hearts til kameraet, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elev viser sydkoreansk mad frem i Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole
To piger snakker med Sydkoreaner om deres skolesystem, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever besøger Tempel i Sydkorea, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever synger karaoke i Sydkorea, studierejse hos Silkeborg Højskole
Elever synger fællessang i Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole
Klassisk gadekøkken i Sydkoreas hovedstad Seoul, studierejse hos Silkeborg Højskole

Rejsedatoer

Forår 2027: Uge 10-11 / 09.-18. marts, 2027

Rejselærere