To grundfortællinger har formet vores syn på mennesket og maskinen: Den jødisk-kristne myte hvor mennesket som straf for at spise af Kundskabens træ uddrives af Edens Have og dømmes til at leve et liv i symbiose, ikke med naturen - men med maskiner. Vi startede med ploven, og derfra er det kun blevet mere udviklet og indviklet. Vi kan kun med møje og besvær opretholde vores eget eksistensgrundlag.
Myterne i dag
De antikke grækere havde en tilsvarende forestilling om, at guderne havde skabt menneske af ler, men derfor også svage og sårbare. Derfor stjal Prometheus ifølge myten ilden fra guderne og gav den til menneskene. Ilden blev både konkret og symbolsk: den gav varme, mad, lys og håndværk – men også mulighed for teknologi, kunst, kultur og fremskridt.
Man kan vælge at læse myterne som noget, der skete for flere tusinde år siden, men man kan også vælge at læse det som det, der sker lige nu og til enhver tid: At menneskets leg med teknologiske fremskridt aldrig kommer uden risikoen for katastrofale konsekvenser. Og at menneskers stræben efter at overskride vores egne grænser altid kommer med en pris, vi aldrig begriber i tide.
Først nu forstår vi
Vi mennesker har altid set på både guder og teknologiske fremskridt med både fascination og ærefrygt. Det er på én gang dragende og dybt skræmmende. Men først nu er vi omsider ved at forstå, at vores leg de seneste 15-20 år med skærme og AI er fatalt for vores samliv, for vores nærvær og for hjernens udvikling - men vi er blevet afhængige. Nogen har kapret vores hjerner, og de samme som har kapret vores hjerner, er nu gået i gang med at stjæle vores tekster, vores tanker og vores frembringelser. Det, der begyndte med noget så harmløst og uskyldigt som et simpelt ildtyveri, er foreløbig kulmineret i, at vi sandsynligvis er godt i gang med at destruere den natur, vi selv kommer fra.
Nogle er fremskidtsoptimister og vil sige, at fordelene langt overvejer ulemperne. Andre er mere dystopiske og påstår, at vi langsomt men sikkert er ved at fratage os selv muligheden for at tænke kritisk, reflektere, tale og skrive sammenhængende. På kurset vil vi forfølge begge tankegange og give os alle én på eksistensen med dybe samtaler, menneskeligt nærvær og foredrag i særklasse.
En intens uge mellem dystopi og utopi
Det bliver en uge, hvor vi samler mennesker i alle aldre mellem 18 og 88 år til en uges intens eksistenskursus. Vi inviterer nogle af landets bedste formidlere inden for litteratur, filosofi, biologi, psykologi og teologi til at udfordre vores både vores dystopier og utopier om menneskets og maskinen.
Tanken er stadig fri
Det bliver en uge med livgivende samtaler, et højt fagligt niveau og eksistentielle saltomortaler. Til det har vi brug for den næsten klosteragtige rundgang, som højskolen tilbyder med sine daglige morgensamlinger, måltider og fastlagte kaffepauser for på den måde at sætte tanken fri til fordybelse, forundring og fortabelse. Vi har derfor også allieret os med Silkeborg Højskoles egen ølentusiast, som lover fadøl i spitzenklasse.
Derudover vil ugen byde på aftenhygge, film, udflugt, søbad, sauna, bålaften og koncert, inden vi slutter ugen af med en ordentlig festmiddag.
Tilmelding
Nyd en sommeruge med med højt til loftet og dybde i tanken med
fuldt drøn på filosofi , psykologi, eksistensteologi og de store litterære klassikere
Få hele oplevelsen for 5.500,- kr.
Er du endnu ikke fyldt 30 år, er der i begrænset omfang mulighed for at vælge overnatning i sovesal til nedsat pris.
Kursusledere
Christian Hjortkjær
Højskolelærer // vejleder
www.christianhjortkjaer.dk
Søren R. Fauth
www.sørenfauth.com