
Priser og praktisk på ugekurser

Priser Ugekurser 2026
Voksen, dobbelt-/familieværelse: 5.500 kr.
Voksen, eneværelse: 6.500 kr. (begrænset antal)
Ung under 30 år, sovesal: 1.800 kr. (kun på udvalgte kurser)
Dagskursist (uden overnatning): 4.250 kr.
Barn på familiekursus: 2.700 kr. (inkl. t-shirt)
Materialegebyr (fx keramik): 750 kr. (fremgår af kursusbeskrivelse)
Praktiske informationer til kommende kursister
Når du tilmelder dig et ugekursus på Silkeborg Højskole, er kost og logi, udflugter, foredrag, sengelinned, håndklæder og højskolens faciliteter inkluderet i prisen.
Familiekurser er for børn fra 6 år og op. Alle øvrige ugekurser er for voksne over 18 år.


Værelserne
Værelserne på højskolen er indrettet som dobbeltværelser med to enkeltsenge i forlængelse af hinanden.
Der er god opbevaringsplads over og under sengene samt et garderobeskab med bøjlestang og hylder.
Alle værelser er udstyret med håndvask og spejle samt et lille skrivebord.
De fire værelsesgange udspringer fra centralhallen, og alle værelser har skøn udsigt til højskolens flotte park og Silkeborg Langsø.
Over for værelserne på gangene er der flere sektioner med særskilt toilet og bad. Disse faciliteter deler man med de nærmeste naboer.
Solopgangen og Himmelgangen ligger på øverste etage. Græsgangen og Søgangen er på mellemste etage – på samme niveau som hovedindgang og foredragssalen.
Hvis du ønsker at bo alene på dit værelse, er der et tillæg på 1.000 kr.