Rejs med ud i verden

På Silkeborg Højskole er rejser en vigtig del af dit ophold. De udvider din horisont, skaber stærke fællesskaber og gør undervisningen levende og virkelighedsnær. Rejserne planlægges i fællesskab med elever og lærere og er en mulighed for at fordybe sig – både i verden og i sig selv i mødet med den.

Hvorfor er rejser vigtige?

En højskolerejse er ikke bare en tur ud i verden – det er en rejse ind i nye perspektiver. Når vi rejser, møder vi andre kulturer, mennesker og måder at leve på. Det skaber indsigt, nysgerrighed og engagement – og ikke mindst et stærkere fællesskab mellem os, der rejser sammen.

Hvert forår og efterår tager vi afsted på studierejser. Destinationerne varierer fra semester til semester.

Hvis du har mod på endnu mere eventyr, kan du tilvælge en explorer-rejse, der ligger i forlængelse af dit højskoleophold.

Se alle vores kommende rejser herunder.

Explorerrejser

Når dit højskoleophold slutter har du mulighed for at runde af med endnu et rejseeventyr af rang. Explorer-rejser er en tilvalgsmulighed for dig, der vil opleve mere af verden i selskab med dine højskolevenner.

Vi besøgte landsbyen Kpanashie, hvor vi skulle bo hos familier i deres lerhytter. De lever på en meget simpel måde, hvor kvinderne laver mad og passer børnene, mens mændene arbejder i markerne. Børnene går nogle gange i skole, men kun når lærerne har lyst til at tage turen helt ud til landsbyen. Derfor bruger de det meste af deres tid på at lege med hinanden.

Kristine

Elev E25 / Ghana

Kenya var en crazy oplevelse på så mange områder. Naturen, kunsten, livsbetingelserne, der er så dramatisk anderledes fra vores egne. Det var en livsbekræftende og nuanceret rejse, som har gjort mig meget ydmyg overfor alle de forskelligheder, som verden rummer.

Albert

Elev F25 / Kenya

Det var noget helt særligt at flytte et fællesskab om på den anden side af jorden til Sydkorea – vi blev sammentømrede på en helt ny måde. Vi oplevede sammen en kultur, der på mange måder afspejler vores eget præstationssamfund - bare meget mere ekstremt. Det var vildt at få lov til at snakke med de unge sydkoreanere og altså ikke blot opleve landet, som den klassiske turist.

Sine

Elev F25 / Sydkorea

Bedste Norge-øjeblik? Det lyder måske underligt, men helt ærligt: At ankomme til en lejr med en skotørrer efter at have sovet uden for i telte i to dage. At komme i tørt tøj har aldrig føltes bedre!

Klara

Elev E25 / Norgeseventyr

Hør om livet på højskolen