fbpx

Cirkulær beklædning – Sy for fremtiden

22. – 28. juni 2025

Vil du gerne medvirke til den grønne omstilling? På kurset Cirkulær Beklædning tager vi et kig på klædeskabet og arbejder med kreative alternativer til at købe nyproduceret tøj i butikkerne.

På systuen styrer Stine Højland slagets gang. Hun er uddannet lærer og står bag re-love-konceptet Atter. Ved hjælp af simple syteknikker og overskuelige symønstre, klæder hun dig godt på til at kunne sy beklædning til dig selv. Vi skal sy af genbrugsmaterialer som sengetøj, duge og gardiner, og undervejs introduceres du til nye teknikker og får gode fif til at få det bedste ud af materialerne.

På kurset skal alle sy beklædning, men du bestemmer selv design og snit. Symønstrene giver en bred vifte af muligheder, og der er modeller for alle aldre og kropstyper.

Hver dag fordyber du dig i dit eget syprojekt, men undervejs samles vi i fællesskab for at lære nye teknikker og tricks. Du bliver også undervist i, hvordan du bedst udnytter genbrugsmaterialerne og hvordan en ellers kasseret ressource på bedste vis kan få nyt liv.

Ved kursets afslutning har du et godt overblik over de mange muligheder, der er inden for syning, og du vil nå at komme i mål med flere konkrete produkter.

MEDBRING

  • Stofsaks
  • Skolen råder over symaskiner, som du kan leje ved tilmelding. Du er også meget velkommen til at tage din egen symaskine med. 
  • Der vil være masser af spændende, farverige materialer at arbejde med på kurset, men ønsker du noget særligt, er du velkommen til at medbringe det hjemmefra.

Glæd dig til uge i et uformelt arbejdsrum, hvor alle uanset niveau og tidligere erfaringer er velkomne.

REFLEKSION OG PRAKSIS
Hver dag skydes i gang med et oplæg, der forhåbentlig inspirerer dig til nye vaner og grønnere valg til garderoben. Du opnår en øget bevidsthed omkring tøjproduktion samt indsigt i forbrug og modeindustriens aftryk på miljøet.

INSPIRATION OG UDFLUGTER
Vi vender også blikket ud mod verden og søger inspiration og viden hos lokale aktører, der arbejder med og for genbrug. 

FÆLLES HØJSKOLEPROGRAM
Sammen med kursisterne på de sideløbende kurser Højskolesangbogen og Keramik er der fælles programpunkter som morgensang og aftenprogram, fællessang, koncert og foredrag.

Kursusledere er: Stine Højland, indehaver af ATTER.dk og Claus Staal, forstander på Silkeborg Højskole

Deltagere modtager det endelige ugeprogram fem uger før kursusstart.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

PRISER
Få hele oplevelsen for 5.000,- kr. Læs om øvrige priser.

Cirkulær beklædning

Cirkulær beklædning

Praktisk og priser

Læs om priser, betaling, afbudsregler mv. gældende for ugekurser.

værelser og Faciliteter

Læs om værelser, undervisningslokaler og naturen der omgiver højskolen.

Højskolens køkken

Læs om maden vi serverer på højskolens ugekurser.