Keramik

Lær at dreje

  • Keramik - lær at dreje

  • |

  • 11.07.2027 - 17.07.2027

Kurset er for dig, som gerne vil lære de basisgreb og teknikker, der giver en god start på arbejdet ved drejeskiven. Du vil blive guidet igennem de forskellige teknikker og stadier i processen; fra æltning af leret til færdigt resultat.

Fokus på proces og læring, og vi prioriterer tiden på de keramiske teknikker og knap så meget på produktion. Vi foretager to brændinger i løbet af kurset; en brænding i ovn og en rakubrænding.

Keramiker Christian Rask vil stå for undervisningen. Han har sit eget keramikstudio i København; så du er i helt trygge hænder hos en erfaren og inspirerende kunstner.

Inspiration fra mestrene

Sammen skal vi også kigge på andre keramikeres arbejde for at lære mere om den keramiske proces, æstetiske udtryk og formgivning. Vi søger bl.a. inspiration på Museum Jorn, hvor vi får en rundvisning i den keramiske udstilling.

Refleksion og praksis

Kurset veksler mellem fælles inspirationsoplæg, strukturerede opgaver, praktisk arbejde og individuel vejledning samt løbende samtaler om æstetik, designtradition og fornyelse. Undervisningen finder sted i en god værkstedsatmosfære af fordybelse, dynamik og gensidig inspiration. Undervejs prioriterer vi fælles evaluering for at hjælpe og inspirere hinanden til udvikling.

Kurset er åbent for alle, og erfaring er ingen forudsætning for deltagelse. Begyndere kan bruge dette kursus som introduktion til lerets verden, og øvede får mulighed for at erhverve nye kundskaber.

Tilmelding

Der er endnu ikke åbent for tilmelding til kurset.

Brug en uge af din sommerferie på fællesskab, højskoleliv og fordybelse i håndværk og æstetik.

Vil du have besked?

Udfyld denne formular, hvis du vil have besked, når vi åbner for tilmelding til kurset.

Sammen med kursisterne på de sideløbende kurser Smykkekursus samt Natur- og kulturvandringer byder ugen på fælles programpunkter som morgensang og aftenaktiviteter, fællessang og foredrag.

Kursusledere

  • Claus Staal

    Forstander // Mentor