

Nøgle og sangbog
Når du begynder på Silkeborg Højskole får du udleveret en nøgle og en højskolesangbog.
En nøgle til alt det praktiske og en nøgle, der kan åbne hjertesproget op.
I faget Højskolesangbogen vil vi undersøge den lille blå bog som kulturprodukt. Den er mere end et medium til fællessang. Den er et historisk dokument over de tanker, vi har gjort os over tilværelsen i det her land gennem hundredevis af år.


Du bliver, hvad du spiser. Men bliver vi også, hvad vi synger? Eller er sangbogen et sted, hvor vi besøger forskellige holdninger og livssyn, uden at vi behøver abonnere på dem selv?
Kan man synge en salme uden at være kristen? Kan man synge med på Ramadan i København uden at være muslim? Kan man synge noget nationalkonservativt uden at stemme til højre for midten?
Alle disse spørgsmål skal vi arbejde med. Vi dykker ned i udvalgte forfattere og komponister - fra Grundtvig til Inger Christensen, fra Carl Nielsen til Katrine Muff - og spørger, hvad de vil, og hvad de gør ved os.
Vi skal øver os i at motivere fællessang, som er en særlig disciplin knyttet til højskolepraksis. Sig noget om, hvorfor vi skal synge den sang, du har vlagt. Og her er det ikke nok at få chatGPT til at sige noget om sangens tilblivelse.
Nej, vi vil høre, hvorfor DU har valgt sangen.
Hvad siger den om DIG?
Og hvorfor skal vi synge den netop NU?
Måske er det et emne, du gerne vil have bragt på dagsordenen. Men vi skal bruge andre sprogmodeller, end dem vi kender fra politikerne med grafer og statistikker.
Nej, vi skal bruge hjertets sprog - sangens sprog.
Lærer
www.mariannesogaard.dkMarianne Søgaard
Højskolelærer



























