Smykkekunst i konstant udvikling
På hovedfaget Smykkedesign dykker vi ned i et kreativt univers i krydsfeltet mellem kunst, design og håndværk. Smykker er både en kunstnerisk udtryksform og et håndværk i konstant udvikling, hvor tradition, funktion og form udfordres af nye tendenser i fx kunsten og samfundet - og vores tilgang til materialer og ressourcer.


Hvordan laver vi smykker?
Du vil lære en bred vifte af teknikker inden for smykkefremstilling i metal og få et indblik i forskellige idégenererings- og design-værktøjer.
Vi arbejder projektorienteret og idébaseret. Hvert forløb tager udgangspunkt i et tema, og der introduceres til nye teknikker, så du bliver udfordret og guidet i nye måder at udtrykke dig på.
Vi kommer til at arbejde med metal, herunder primært kobber, messing, bronze og sølv. Udover metal vil du også skulle arbejde med lidt mere utraditionelle smykkematerialer som fundne genstande, stof/garn, træ, plastik, papir, eller hvad der nu bedst udtrykker din idé i dette projektforløb.
Smykkeinspiration fra verden omkring os
Vi forsøger at udvide vores horisont i forhold til, hvad et smykke er, og hvad vi vil udtrykke med det, hvordan det kan bæres og i hvilke materialer, det kan laves.
Vi henter inspiration fra vores omgivelser, naturen, samfundet og aktuelle tendenser, materialer eller teknikker og selvfølgelig også fra dansk og international smykkekunst.
Derfor skal vi selvfølgelig også opleve smykkekunst med egne øjne (og fingre), blandt andet i Statens Kunstfonds Smykkesamling i Christiansfeld, og vi besøger en smykkedesigner/guldsmed på sit værksted - måske efter dit ønske.
Her er plads til både vilde eksperimenter og finpudsede detaljer.
Smykkeinspiration fra verden omkring os
Vi forsøger at udvide vores horisont i forhold til, hvad et smykke er, og hvad vi vil udtrykke med det, hvordan det kan bæres og i hvilke materialer, det kan laves.
Vi henter inspiration fra vores omgivelser, naturen, samfundet og aktuelle tendenser, materialer eller teknikker og selvfølgelig også fra dansk og international smykkekunst.
Derfor skal vi selvfølgelig også opleve smykkekunst med egne øjne (og fingre), blandt andet i Statens Kunstfonds Smykkesamling i Christiansfeld, og vi besøger en smykkedesigner/guldsmed på sit værksted - måske efter dit ønske.
Her er plads til både vilde eksperimenter og finpudsede detaljer.

Teknikker inden for smykkedesign
Du lærer at formgive metallet gennem en række klassiske og nye teknikker og arbejdsmetoder:
- Grundlæggende teknikker som at save, file, slibe, polere, udstandse, at lave en ring på mål m.m.
- Lodning: Du lærer at lodde to stykker metal sammen med slaglod
- Støbning: Du lærer at smelte metal ned i en støbeform - enten fremstillet ud fra en voksmodel, funden genstand eller lavet af organiske materialer
- Smedning: du lærer at forme en flad plade metal med en hammer til en tredimensionel form.
- Indfatning og nitning: Du lærer at fastgøre en sten eller andet objekt vedvarende til et smykke.
- Overflader og tekstur: Du lærer at bearbejde metallets overflade med filer, hamre, vals m.m.
- Patinering: Du lærer at ændre metallets farve igennem en kemisk reaktion
- Emaljering: Du lærer at smelte indfarvet, pulveriseret glas på metallets overflade.
Smykkeværkstedet – dit kreative frirum
Fra 2026 har vi et splinternyt og fuldt udstyret smykkeværksted med plads til 16 elever. Her har du adgang til professionelt værktøj, materialer og arbejdsro – også i din fritid, hvis du har faget som hoved- eller valgfag.
Bemærk; smykker der skabes uden for undervisningsforløb medfører en egenbetaling på materialer.






Undervisere på faget
Sådan ser en uge ud

Eksistensfag og valgfag
På Silkeborg Højskole tilbyder vi et bredt udvalg af fag, som fornyes hvert semester. Nogle fag udgår og andre kommer til. Fag vælges efter ankomst med 1.-3. prioritet. Vi søger altid at opfylde så mange førsteprioriteter som muligt.
Eksistensfagene kører 1/2 semester ad gangen, så du har mulighed for at vælge to eksistensfag på ét semester. Vi udskifter enkelte eksistensfag hvert semester for at give plads til nye spændende fag.









