Fra lyd til musik
På Musik lærer du at mestre både instrument og sammenspil. Vi arbejder med rytme, harmonier, improvisation og musikalsk udtryk, så du bliver stærkere både teknisk og kreativt.
Vi går i dybden med de numre, vi spiller – analyserer opbygning, akkorder, groove og dynamik – og taler om, hvordan musikken fungerer som både kulturelt og æstetisk fænomen.
Du får erfaring med både solo- og gruppeoptræden, øveteknikker, musikforståelse og aktiv lytning – alt sammen i et miljø, hvor vi lærer af hinanden og udvikler os sammen.


Rytmisk sammenspil
Vi spiller så meget musik som muligt og eksperimenterer med performance, e-musik og indspilningsprocesser. Fokus er på rytmisk sammenspil, hvor der både er plads til, at du kan gå i dybden med ét instrument eller afprøve flere forskellige instrumenter i løbet af semesteret.
Udover sammenspil laver vi løbende workshoprelaterede aktiviteter som rytmisk træning, genrekendskab og sangskrivning. Når vi har hovedfagsdage arbejder vi typisk med større projekter som elektronisk musik, komposition, big band eller noget helt tredje – det er også op til dig.
Koncerter
Med musikholdet kommer du til at spille koncerter blandt andet på spillestedet Kedelhuset i Silkeborg – og vi sætter lyd til udvalgte fester, jamaftener, pop-up-events, besøgsdag og ved andre, særlige lejligheder på højskolen.
Højskolens faciliteter til musik
Vores arsenal af grej er stort og alsidigt, og vi sørger for, at det løbende vedligeholdes og er i god stand. Hvis du for eksempel drømmer om at prøve kræfter med blæse-instrumenter har vi saxofoner og horn. Undervisningen finder sted i to nyere musiklokaler, som danner ramme for vores fag, og vi har også et musikstudie, hvor du kan indspille og producere din musik.

Undervisere på faget

Simon Nielsen
Højskolelærer // Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne

Asker Bjørk Hansen
Højskolelærer
Sådan ser en uge ud

Eksistensfag og valgfag
På Silkeborg Højskole tilbyder vi et bredt udvalg af fag, som fornyes hvert semester. Nogle fag udgår og andre kommer til. Fag vælges efter ankomst med 1.-3. prioritet. Vi søger altid at opfylde så mange førsteprioriteter som muligt.
Eksistensfagene kører 1/2 semester ad gangen, så du har mulighed for at vælge to eksistensfag på ét semester. Vi udskifter enkelte eksistensfag hvert semester for at give plads til nye spændende fag.








