Politik & debat – Bland dig

Demokrati sker ikke af sig selv – det lever kun, når vi tager del i det. I Politik & Debat er det ikke nok at mene noget i stilhed. Vi øver os i at sige det højt, lytte dybt og stille spørgsmål, der rykker samtalen videre. Vi træner modet til at udfordre det, vi tager for givet – og nysgerrigheden til at forstå, hvad der driver andre. At blande sig handler ikke om at overdøve, men om at bidrage. Det er at være aktivt til stede i verden og med til at forme den.

Det er en kunst at lytte – også når du ikke er enig

Engang kunne dannelse klares fra ”et hjem med klaver” og avisabonnement. I dag er dannelse meget andet og mere. Som dannet menneske forventes det, at du ved lidt (helst meget) om alt muligt på et utal af arenaer; hvad sker der inden for (sub)kultur, kunst og medier, og hvad foregår der på den politiske scene nationalt og globalt? Du skal have holdninger til bæredygtighed og miljø, perfekthedskultur, forventningspres, moral og køn og meget, meget mere. Dette spredehagl af samfundsindsigt stiller store krav til det enkelte menneske.

På Politik & debat skæller vi de ydre lag ned. Her skal du ikke performe eller vide alt på forhånd. Det er ikke altid den mest belæste, der får ret, og faget hjælper dig til at finde DIN stemme.

Holdninger gennem handlinger

Vi har alle ansvar for og indflydelse på, hvordan verden skal se ud. På politik & debat kommer du ikke til at sidde på din flade og tærske politisk teori eller lufte fordomme. Vi prøver vores fordomme og tanker af i den virkelige verden, for sådan bliver de til holdninger. Vi sender vores læserbreve til avisen, arrangerer debatter på Folkemødet og holder taler på RØST-festivalen i Operaen i København. Vi udfordrer skolens andre elever til debat over frokost og samtalesaloner i cafeen. Vi inviterer politikere til dialogkaffe og frirumsdebat og spørger resten af Silkeborg by, om de også vil være med. Vi undersøger, om kunst kan være en god debatstarter, og om der kun kan opnås enighed via afstemninger.

Din stemme er vigtig

Samfundsteorier, økonomiske modeller og statistik lader vi gymnasieeleverne og statskundskaberne om – Politik & debat handler om deltagelse, mod og engagement. Vi går i dialog med meningsdannere, magthavere, organisationer og politikere om flygtningestrømmen, grundloven, ghettopakker, bæredygtighed, og alt hvad der rører sig i debatten lige nu. Sammen finder vi ud af, hvad vi vil fokusere på, når vi følger med nyhedsstrømmen.

I hver eneste time får du taletid og rum til at reflektere over dit eget standpunkt. Måske er du i tvivl, men her får du redskaberne til at indgå i debatten med pondus og selvtillid.

Og så skal vi hvert forårssemester naturligvis ud i virkeligheden og teste såvel vores egne evner og folkestemningen, når vi deltager i både Folkemødet på Bornholm og talerfestivalen Røst i Operaen.

  • Redaktør på Frihedsbrevet, Jeppe Findalen
  • Universitetsforskere inden for atomvåben
  • En aktivist fra Retten Til Liv
  • En lektor i politisk filosofi på
  • Klimarealisterne
  • Unge der stiller op til EU parlamentsvalget
  • Universitetsforskere inden for stormagtsrivalisering
  • Gode Penge
  • En drag queen
  • Unge med et andet ståsted: fx syriske flygtninge, udsatte unge, FGUere
  • En DR3-satiriker – hvor går grænsen for politisk satire?

Undervisere på faget

  • Jonas Borsøe Christensen

    Højskolelærer // Vejleder

Sådan ser en uge ud

  • Mandag

    • Morgenmad

    • Morgensamling

    • Politik & Debat

    • Frokost

    • Valgfag 1

    • Rejseforberedelse

    • Aftensmad

  • Tirsdag

    • Morgenmad

    • Morgensamling

    • Eksistensfag

    • Frokost

    • Sangtime

    • Valgfag 2

    • Aftensmad

  • Onsdag

    • Morgenmad

    • Morgensamling

    • Eksistensfag

    • Husgruppemøde

    • Frokost

    • Fællesmøde

    • Svømmehallen er åben

    • Aftensmad

    • Åben Højskole

  • Torsdag

    • Morgenmad

    • Morgensamling

    • Politik & Debat

    • Frokost

    • Politik & Debat

    • Aftensmad

  • Fredag

    • Morgenmad

    • Morgensamling

    • Fordybelsesfredag

    • Frokost

    • Fordybelsesfredag

    • Aftensmad

Eksistensfag og valgfag

På Silkeborg Højskole tilbyder vi et bredt udvalg af fag, som fornyes hvert semester. Nogle fag udgår og andre kommer til. Fag vælges efter ankomst med 1.-3. prioritet. Vi søger altid at opfylde så mange førsteprioriteter som muligt.

Eksistensfagene kører 1/2 semester ad gangen, så du har mulighed for at vælge to eksistensfag på ét semester. Vi udskifter enkelte eksistensfag hvert semester for at give plads til nye spændende fag.